Sarbanes-Oxley compliance tvinger virksomheder ud af USA

Omkostningerne gør børsintroduktioner i London, Hong Kong og andre børsmarkeder mere attraktive

Goldman Sachs Group, Morgan Stanley, Merrill Lynch & Co og andre af de store investeringsbanker har øget deres indtjening på børsintroduktioner uden for USA med 17% i år sammenlignet med samme periode i 2005. Børsintroduktioner, kaldet IPO’er (Initial Public Offering), flyttes oftere til London, Hong Kong og andre andre børser nu - væk fra New York Stock Exchange. Det skyldes, ifølge en artikel der kan læses på Bloomberg.com, først og fremmest de høje omkostninger der er forbundet med at være i compliance med Sarbanes-Oxley Act (ofte forkortet SOX eller SARBOX).

Tidligere var de amerikanske børser også de typiske valg for ikke-amerikanske virksomheder, hvis man skulle introduceres uden for hjemlandet. I 2000 blev 22 af de 25 største ikke-amerikanske IPO’er introduceret i USA - i år er dette faldet til 6.

Artiklen refererer bl.a. direktør Timothy Trankina fra Peach Holdings Inc (som valgte at gå på børsen i London) for at udtale at omkostningerne ved at være et børsnoteret selskab er 1/3 højere i New York end i London. Merudgiften skyldes primært omkostningerne til arbejde med Sarbanes-Oxley compliance.

Læs hele artiklen om omkostningerne ved Sarbanes-Oxley compliance

Læs mere om Sarbanes-Oxley Act

Download Sarbanes-Oxley Act i originalversion og læs om compliance og andre regulativer her



Last update: 10-11-2006