Sarbanes-Oxley Act repræsenterer den mest gennemgribende ændring af de børsretlige regler i USA siden vedtagelsen af fondsbørslovene
i 1933 og 1934. Sarbanes-Oxley loven blev vedtaget d. 30. juli 2002 som følge af en række selskabs- og regnskabsskandaler i USA. Loven
blev gennemført for at genoprette offentlighedens tillid til den regnskabsmæssige rapporteringsproces, og den medfører grundlæggende
ændringer i den måde, hvorpå ledelsen, interne revisionkomitéer og de eksterne revisorer udfører deres respektive opgaver.
Enron-skandalen startede det hele, Worldcom-skandalen fulgte op og Revisions- og konsulentfirmaet Andersen sikrede at alle forstod
at det var alvorligt. De amerikanske myndigheder havde store problemer med at følge med i de store krak og skandaler i begyndelsen af
årtusindet. Senator Paul S. Sarbanes og kongresmedlem Michael G. Oxley gik forrest i kampen for at få løst problemerne, og er de to
faddere til loven som skulle stoppe lavinen af store svindelskandaler.
Sarbanes-Oxley Act of 2002 er den officielle korte betegnelse for loven (kært barn har mange navne og de uofficielle betegnelser ses
ofte så korte som SOX, SOA, Sarbox eller Sarox).
Foruden amerikanske selskaber er følgende virksomheder underlagt Sarbanes Oxley lovgivningen: 1) Selskaber der har værdipapirer noteret på NYSE *)
eller anden amerikansk børs, 2) Selskaber der har foretaget en SEC-registreret **) udstedelse af aktier eller obligationer i USA.
Vi omtaler ofte Sarbanes-Oxley Act som "alle regulativers moder" fordi det har dannet præcedens for mange af de nyere regulativer fra EU.
De amerikanske myndigheder har f.eks. lagt pres på EU-kommisionen for at få indført lignende lovgivning i EU-regi og få ændret eksisterende
lovgivning (EU's 8. direktiv), så den nærmer sig SOX. Man vil dog næppe kunne forestille sig at brud på EU-regulativer vil kunne ende med samme straframmer
som Sarbanes-Oxley giver, nemlig op til 25 års fængsel for selskabers ledelse. I Danmark kommer vi vel næppe op på mere end de 6 år som blev
tildelt Kurt Thorsen.
Selv om der kun er få danske virksomheder, der er direkte underlagt Sarbanes-Oxley Act, kan der være ganske mange, for hvem loven har
indirekte betydning. Uanset hvad, vil loven få stor indflydelse på danske og og europæiske virksomheders måde at håndtere finansielle
data og dokumentation på i fremtiden.
Hvilke danske virksomheder er så rent faktisk omfattet af Sarbanes-Oxley regulativet?
For det første er der 2 selskaber som er noteret på amerikanske børser: Novo og D/S Torm. Disse selskaber er direkte noteret
og derfor underlagt SOX. Indtil maj 2007 var EuroTrust også noteret på NASDAQ, men den er nu flyttet til London.
Herudover findes ca. 170 amerikanske børsnoterede selskabers datterselskaber, bl.a. Microsoft og York. Endelig findes en række indirekte
ejede af amerikanske moderselskaber, bl.a. IBM, Damixa, EcoLab. Et af de seneste større selskaber som lander i denne gruppe er DT Group
(tidl. Danske Trælast), som er blevet opkøbt af en af verdens største leverandører af byggematerialer, det engelske selskab Wolseley. Wolseley er også noteret i
USA, hvilet gør at DT Group også skal være compliant i forhold til Sarbanes Oxley. Ialt er der omkring 400 selskaber i Danmark som er
underlagt SOX.
For det første er store dele af regulativets indhold blevet ”Best Practice”, hvilket bl.a. kan læses af Danske Banks hjemmeside:
"Danske Bank-koncernen er ikke omfattet af den amerikanske Sarbanes-Oxley-lov, da koncernen ikke har offentligt handlede udstedelser i USA.
Den amerikanske Sarbanes-Oxley lov er dog med til at påvirke den globale standard for corporate governance. Derfor er loven relevant
for alle virksomheder med internationale investorer."
På Advokatrådets hjemmeside (www.advokatsamfundet.dk) kan man læse et indlæg af Advokat Søren Lindstrøm (trykt i Advokaten 1/2004), der
udtrykker det således: ”Uanset om en dansk eller anden europæisk virksomhed måtte beslutte at udstede værdipapirer i USA eller ej, er der
formentlig ingen tvivl om, at SOA vil få vægtig indflydelse på fremtidige børsretlige regler i Europa og Danmark, og at børsnoterede selskaber
i Europa og Danmark før eller siden vil blive nødsaget til at iagttage tilsvarende regler. Det må også forventes, at SOA i praksis vil få
indflydelse på oplysnings- og prospektskikken i Europa.”
På portalen for advokatbrancen, Advokatnet, kan læses: "Det er Advokatrådets opfattelse, at den eksterritoriale virkning af Sarbanes Oxley
Act fra 2002 er så væsentlig, at reglerne i praksis i Europa må anses for "best practice" – også for virksomheder, der er børsnoterede uden
for USA. Udviklingen med at implementere bl.a. habilitetsreglerne fra Sarbanes-Oxley Act har endvidere bredt sig til ikke noterede selskaber i
Europa. Overholdelse af regler, som tilsvarer Sarbanes Oxley, må derfor i dag anses for best practice også uden for USA."
Dansk IT’s formand udtaler endvidere: ”De omsiggribende krav fra forretningspartnere vil være med til at få it-sikkerheden ind på lystavlen
hos ledelsen. Krav der udspringer af den amerikanske virksomhedslovgivning Sarbanes Oxley, hvor it-sikkerhed er en afgørende faktor, eller den
europæiske pendant i EU’s 8. direktiv."
Jesper Strømann fra konsulentvirksomheden BearingPoint kan citeres for: ”Hvis de europæiske selskaber vil være væsentlige leverandører til eller
samarbejdspartnere med selskaber, der er børsnoteret i USA, tvinges de ind i SOX tankegangen".
Til slut et eksempel på at SOX ikke må undervurderes af virksomheder med amerikanske relationer. Tre bankfolk som arbejdede for én af Enron’s
bankforbindelser, Nat West (som i dag er en del af Royal Bank of Scotland), er blevet udleveret til USA for retsforfølgelse i Enron-sagen.
Dette på trods af at de 3 ikke er blevet beskyldt for noget af deres arbejdsgiver Nat West Bank, at de ikke er anklaget for noget i England og
at udleveringsaftalen mellem USA og England først er indgået i 2003 - 3 år efter at handlingerne de sagsøges for skulle være begået.
De tiltalte må ikke forlade USA før retssagen starter i 2007, de må ikke mødes eller tale sammen og har i øvrigt begrænset samkvem med andre
før processen starter - de må faktisk ikke være sammen med andre uden deres advokats tilstedeværelse. De 3 har aldrig været bosat i USA.
Maximumsstraffen som de risikerer at blive idømt andrager 35 års fængsel.
Den udleveringsaftale som de amerikanske myndigheder har anvendt, for at få de 3 bankfolk udleveret, var indgået af hensyn til
terrorristbekæmpelse. Det har vist sig at denne lov udmærket kan anvendes i andre sammenhænge. Og hvad man som dansk virksomhed skal
have i baghovedet er, at denne udleveringslov mellem England og USA ikke tager hensyn til personers nationalitet. Udleveringsaftalen er
endog ikke ratificeret af det amerikanske senat på nærværende tidspunkt.
Det beløb de er beskyldt for at have tilegnet sig selv i sagen er USD 2,6 mio, svarende til ca. 12 mio. danske kroner.
*) NYSE = New York Stock Exchange **) SEC = Securities and Exchange Commision
Hvis du og andre i virksomheden er interesseret i at høre mere om Sarbanes-Oxley Act og andre regulativers betydning for jeres virksomhed, giver vi
gerne en uforbindende gennemgang af de hovedpunkter, som I bør have fokus på.
Download Sarbanes-Oxley Act i originalversion og læs om compliance og andre regulativer her
Læs artiklen: Opdatering af Sarbanes-Oxley loven
Læs artiklen: Sarbanes-Oxley compliance tvinger virksomheder ud af USA
