De amerikanske myndigheder bløder nu op på de skrappe krav overfor mindre virksomheder med en markedsværdi på mindre end 75 mio. dollars (ca. 415 mio. kroner).
Lovgivningen bliver efter flere års kritik nu ændret, så sektion 404 bliver gjort mindre restriktiv for mindre virksomheder (hvad vi nok i Danmark
vil kalde mellemstore). Den nye standard for denne størrelse virksomheder fylder kun 59 sider, hvilket er ca. en trediedel af den fulde lovgivnings tekst.
De nye compliance krav for mindre virksomheder giver revisorerne mulighed for at fokusere på de vigtigste risici for denne virksomhedsstørrelse, samt at
revisorerne kan undlade at checke ledelsens egen evaluering af de interne kontroller. For multinationale virksomheder, tillades revisorerne nu at
fokusere på de geografiske områder med de størst risici i de finansielle rapporter.
Ifølge Securities and Exchange Commision (SEC), vil disse ændringer betyde, at omkostningerne bliver bedre afbalancerede i forhold til virksomhedernes
størrelse. Compliance i forhold til SOX vil dog stadig være i højsædet af hensyn til investorernes beskyttelse.
Læs mere på bloggen "Sarbox Survival Guide"
Læs vores egen introduktion til Sarbanes-Oxley her
Læs om en af årsagerne til SOX opdatering her