
Mange tusinde danskere glemmer deres bærbare PC, PDA eller SmartPhone i taxaer, på bussen eller i lufthavnen hvert
år og lige så mange stjæles. Mange af disse mobile enheder indeholder fortrolige oplysninger og data, som kan være
vitale for virksomheder eller enkeltpersoner. I værste fald kan mobile enheder indeholde oplysninger om personnummer
eller kreditkortnummer og dermed udnyttes kriminelt.
Senest har vi i dansk presse kunnet læse om en bærbar computer, tilhørende et velrenommeret internationalt revisionsfirma,
som blev stjålet i USA. Computeren indeholdt data om 280.000 kunders navne og kreditkort data. 1500 af kreditkortene
tilhørte danske kunder, som havde bestilt hotelværelser via Internettet. Ingen ved om kreditkortene er eller vil blive udnyttet,
men fakta er at computerens data ikke var krypteret. Og dette er ikke et enestående eksempel.
Document Technology Systems (DocTech), som bl.a. rådgiver indenfor IT sikkerhedsløsninger og
IT Compliance, er netop blevet
udnævnt til distributør for CREDANT Technologies løsninger indenfor mobil sikkerhed og mobil kryptering.
Det amerikanske firma CREDANT Technologies er markedsførende indenfor sikkerhedssoftware til mobile enheder. CREADANT Mobile Guardian
er det eneste sikkerhedssoftware på markedet, som er i stand til at tilbyde en integreret og centraliseret web-baseret
løsning på datasikkerhed via kryptering til alle virksomhedens mobile enheder. CREDANT Mobile Guardian kan med ét og samme
sikkerhedsprogram kryptere desktop- og laptop PC’er, PDA’er, SmartPhones og mobile lagringsenheder (USB-keys, iPOD’s, SD Cards, etc.)
uanset om disse anvendes via USB-porten, infrarød eller BlueTooth trådløs overførsel.
I forhold til andre mobile sikkerhedsløsninger, adskiller CREDANT sig ved at tilbyde mulighed for en gradueret kryptering af enhederne
tilpasset virksomhedens politik. Virksomheden kan f.eks. vælge at have separate sikkerhedspolitikker og sikkerhedsniveauer for forskellige
enhedstyper og/eller brugergrupper. Man kan f.eks. vælge have et højere sikkerhedsniveau på laptops og PDA’er som ofte medbringes uden for
huset end på enheder som altid befinder sig i virksomheden. Den daglige styring af valgte politikker er gjort nemt, nye brugere automatisk
kan opdateres via AD eller LDAP opsætning. Med CREDANT Mobile Guardian er det muligt at graduere krypteringen til at gælde disk-volumes,
udvalgte foldere, udvalgte filer fra specificerede applikationer eller filtyper.
Andre løsninger krypterer hele harddisken, hvilket giver store problemer med f.eks. opdatering af operativsystem og andre systemrelaterede
programmer, som jo i princippet ikke udgør en sikkerhedsrisiko. CREDANT Mobile Guardian giver samme beskyttelse af data, som fulddisk kryptering,
men uden de ulemper som følger disse ældre systemer.
Et stort problem i mange virksomheder er at ingen faktisk ved hvilke og hvor mange mobile enheder der er tilsluttet netværket.
CREDANT Mobile Guardian kan selv detektere alle enheder som tilkobles både fysisk og via infrarød eller Bluetooth port. Enhedernes type, model
og bruger identificeres og det centrale styringsprogram giver mulighed for at pushe sikkerhedspolitikken for de pågældende enheder ud.
”CREDANT har imødegå det at miste kontrollen over data, selv så banalt som en enkeltpersons kalender og kontaktpersoner, kan ende med at
være en trussel mod en virksomhed,” udtaler Paul Huntindon, CREDANT Technologies salgsdirektør for EMEA (Europa, Mellemøsten og Asien).
”For at imødegå disse trusler, har vi designet en platform til beskyttelse af data på mobile enheder, som tilbyder fuldstændig kontrol over
fysisk- og datasikkerhed på mobile enheder. Vi har indgået partneraftaler med regionale partnere, såsom Document Technology Systems (DocTech)
for at sikre at vi forbliver på forkant med udviklingen i den mobile verden, Vi forventer fortsat at levere løsninger som gør virksomheder
og organisationer i stand til at udnytte deres medarbejderes bruge af mobile enheder til fordel for virksomheden uden at sætte sikkerheden over styr.”
”Vi er taknemmelige over at CREDANT Technologies har valgt os til at repræsentere dem i Danmark. Vi har gennem det sidste års tid fokuseret
meget på rådgivning indenfor IT-sikkerhedsløsninger til sikring og dokumentation af Compliance og Corporate Governance.” udtaler direktør for
Document Technology Systems, Preben Madsen. ”Vi ser en klar synergieffekt mellem EMC Software Solutions, EMC Storage Solutions og CREDANT’s
produkter. Med EMC’s produkter kan vi f.eks. tilbyde automatisk E-mail arkivering og sikring af ustrukturerede data på serverniveau. Med
CREDANT’s sikkerhedsprodukter til kryptering og sikring af data på mobile enheder går vi skridtet videre og udvider vor palette af værktøjer
til sikring af compliance.”
CREDANT Mobile Guardian leveres i 3 forskellige licensudgaver: Enterprise Edition til kryptering af alle virksomhedens mobile enheder for
virksomheder med mere end 25 enheder. Group Edition til kryptering af mindre virksomheders mobile enheder eller grupper i større virksomheder.
Endelig findes Personal Edition som leveres med mange mobile enheder fra f.eks. HP. En virksomhed som via investering i f.eks. et større antal
PDA’er kan opgradere til Enterprise Edition og få central kontrol med datasikkerheden på alle mobile enheder i virksomheden. Opgradering fra ét
licensniveau til et andet er uden ekstra omkostninger for virksomheden.
Enterprise Edition gør det muligt for virksomheden at gennemtvinge vedtagne sikkerhedspolitikker ud på de mobile enheder. De mobile enheder
vil løbende blive opdateret så snart disse er i forbindelse med virksomhedens netværk. Administratoren kan styre individuelle sikkerhedspolitikker
på valgte niveauer for de enkelte enhedstyper eller helt ned på enkelte enheder. F.eks. kan man vælge at alle Microsoft Wordfiler på alle
enheder uanset type bliver krypteret, eller at alle filer som kopieres ud på USB-nøgler bliver krypteret.
For mindre virksomheder eller for virksomheder som kun ønsker beskyttelse af udvalgte enheder er det CREDANT Mobile Guardian Group Edition,
som er interessant. Med denne licens kan en virksomhed beskytte fra 25 mobile enheder med datasikkerhed og kryptering.
Mange brugere af HP’s iPAQ håndholdte PDA’er kender allerede CREDANT fra det medfølgende krypteringsprogram HP ProtectTool, som beskytter
både iPAQ og de data som ligger på den. HP ProtectTool er udviklet af CREDANT Technologies og kan opdateres til det fulde produkt
Group Edition eller Enterprise Edition.
CREDANT Technologies har hovedkontor i Austin, Texas og europæisk kontor i London. Selskabet kunne i juli fremlægge et regnskab for 2. kvartal,
der viste en øgning i omsætningen på ikke mindre end 204% i forhold til samme kvartal året før. Der er nu solgt over 2,4 mill. licenser til
sikring af mobile enheder. Blandt selskabets kunder tæller 23 Fortune 100 selskaber, heriblandt Wall Street finansvirksomheder, en stor
europæisk telekommunikationsselskab samt en stort dansk virksomhed med afdelinger mange steder i verden.
CREDANT Technologies er medlem af Microsoft Mobility Partner Advisory Counsil (MPAC), som giver medlemmer mulighed for at samarbejde med
Microsoft om udvikling af softwareløsninger til Windows Mobile-baserede enheder.
CREDANT har endvidere udviklings- og teknologiaftaler vedrørende sikkerhedssoftware med bl.a. IBM Global Services, DELL, Intel Corp.,
Intellisync Corp., Palm Inc., RSA Security Inc., Sprite Software Ltd., EDS og mange andre.
Yderligere information:
CREDANT mobil sikkerhed og kryptering
CREDANT Mobile Guardian Enterprise Edition Data Sheet
CREDANT Mobile Guardian Group Edition Data Sheet
CREDANT Mobile Guardian for Windows Data Sheet
Whitepaper: Next Generation Encryption for Notebooks, Tablet PC's and Desktops
CREDANT technologies hjemmeside